Udskiftningen af taget på denne erhvervsejendom i Trekantområdet har været et omfattende projekt, hvor mere end 6.000 m² tag er blevet fornyet. De eksisterende asbestholdige tagplader blev først fjernet og bortskaffet under nøje kontrollerede forhold, hvorefter der er etableret et nyt, moderne og tidssvarende tag.
Projektet omfattede desuden udskiftning af både lysplader og tilhørende inddækninger, hvilket sikrer et ensartet udtryk og optimale lysforhold i bygningen. Resultatet er en markant opgradering – både æstetisk og funktionelt.
De senere års skærpede krav fra Folketinget til håndtering af asbest har sat øget fokus på sikre og professionelle tagudskiftninger – særligt i forbindelse med renovering. Hos VTT har vi derfor oplevet en stigende efterspørgsel på netop denne type opgaver, hvor både sikkerhed, kvalitet og holdbare løsninger er i centrum.





